Sydsjælland – i Gøngehøvdingens fodspor

Gøngehøvdingen, snaphanelederen og frihedskæmperen Svend Poulsen er en af de store helteskikkelser i dansk historie, kendt for sine dristige guerilla-aktioner mod den svenske besættelsesmagt på Sydsjælland under Svenskekrigen.

Denne fotobog tager sin læser med på en rundtur i de smukke sydsjællandske landskaber til de mange steder, hvortil der kan knyttes en forbindelse til Gøngehøvdingen Svend Poulsen eller til hans samtid, og den peger på nogle af de spor, der hér og dér stadig findes fra dengang. På denne måde søger bogen at sammenbinde fortid og nutid, idet virkelighed, fiktion og myter indgår side om side.

Foreningen Svend Gønge har allieret sig med den erfarne naturfotograf Magnus Augustsson fra ´gøngelandet`i Skåne, og han demonstrerer her sin evne til at indfange landskabernes poesi og særlige kvaliteter.

Fotobogen er en hyldest til det landskab, hvor Svend Poulsen opererede under sin heroiske kamp under Svenskekrigen, efterår og vinter 1658-59.

Bogen koster DKK 300,-  og kan købes i Danmarks Borgcenters museumsbutik eller ved henvendelse til Forlaget Museerne.dk på tlf. 5537 2554. Der må påregnes porto ved forsendelse.

Bogen kan også købes hos boghandlere i lokalområdet.